mandag den 21. april 2008

Fantastiske Flickr

Sikke mange billeder der ligger derude på nettet af det kongelige bibliotek. For slet ikke at snakke om den mængde af billeder der ligger fra Næstved by. Det fantastiske ved Flickr er at det giver en mulighed for at se verden som andre ser den. F.eks sad jeg her og synes at vores bibliotek så helt smukt ud. Nu var der jo heller ingen billeder af bogvogne ;o) Meeeen alligevel ... Endnu mere fantastisk blev det med farve paletten. Det tog mig lige et par sekunder at finde ud af hvad man skulle, men da jeg først havde luret det må jeg sige, at det væltede frem med smukke billeder. Så gik turen videre til den geografiske del. Her fandt jeg et væld af billeder fra en lille hollandsk by, hvor jeg engang slog mine folder. Alle nydeligt placeret på et kort så jeg ikke mistede overblikket. Der er rigtig mange muligheder i Flickr og muligheden for at dele sine fotos med andre er jo rigtig fin. Fik jeg sagt at der er næsten 5000 billeder af daughtry ;o)

mandag den 14. april 2008

Picasa og Pippi

Picasa er i mine øjne meget nem og brugervenlig. Eneste lille forhindring var en blokering fra browseren men den var hurtig væk. Derfra kørte det jo bare derudaf... Billedbehandlingen gav mig lige en chance for at finde de fotos, jeg har på min pc og sørme om ikke jeg fandt dette dejlige billede som minder mig om min og Lene's fantastiske tur til Stockholm Bøfa 2007.

Billedet har fået mere kontrast og er blevet beskåret. Picasa har mange sjove effekter. Det er dog ikke lykkedes mig at lege med at fjerne røde øjne, da der ikke var røde øjne at spore på pippi's hest. Måske kan jeg finde et foto med røde øjne i løbet af ugen....
Posted by Picasa

mandag den 7. april 2008

Ny rekord

Jeps topmotiveret har jeg løst ugens opgave på ugens første dag. Man kan da heller ikke blive andet end motiveret, når opgaven er at lave sit eget bibliotek... Det er meget svært at vælge yndlingsbøger særligt i denne branche, så tilstået nogle af bøgerne har jeg endnu ikke læst, men de står på min what-to-do-liste over bøger der skal læses i sommerferien. Nå men det var rigtig sjovt og jeg er særligt stolt over at bøgerne nu er på min blog også...

søndag den 6. april 2008

Gruppearbejde og overkill

Ok min plan holdt ikke. Jeg har i de sidste 14 dage hverken fået slebet cd'er eller kigget på 23 ting, men så er det jo godt at det også kan lade sig gøre hjemmfra. Opgaven med chat er lidt sjov for det er nu engang bedst at chatte, hvis der sidder nogen i den anden ende. Selvfølgelig kan man med en smule skizofrene tendenser chatte med sig selv men det er nu rarest at føle at man har nogle venner der ude i ens on-line verden. Nå det er sagt må jeg indrømme at jeg mest er til messenger. Har ingen saglige argumenter synes bare den passer bedst til mig.

Del.iscio.us er så der hvor jeg tænker: ok praktisk hvis man har flere pc'ere og bare ikke kan huske og derfor er dødafhængig af sine bogmærker, men helt ærlig dele bogmærker med andre... Man kunne jo også bare sende en mail med et link... Tænker at der hurtigt kan gå overkill i den her teknologi. Der er så megen information derude men lever man egentlig ikke lykkeligt videre uden at vide det hele?